Praktik- og Projektbanken er er et match making website for virksomheder, organisationer, DTU studerende og -undervisere. Det er her man finder hinanden. Du kan selv lægge et opslag op eller søge i andres opslag.
Før du opretter dit opslag skal du tage stilling til, hvilken type samarbejde du ønsker.
Projekter
Projekter kan udføres af alle DTU-studerende. Du beskriver dit projekt, som efterfølgende eventuelt kan justeres i samarbejde med den studerende. Projekter kan vare fra 3 uger til 5 måneder og er oftest ulønnet.
Projekter kommer i mange varianter på DTU, så der er rige muligheder for samarbejde med studerende. Nogle projekter er langvarige, andre korte, nogle dækker én periode af undervisningsåret, andre flere.
Se DTU-studerendes årshjul
Nogle studerende vil gerne udarbejde projekterne i en virkelig kontekst. Det er dem, du skal appellere til i beskrivelsen af dit projekt.
Praktikophold
Praktikophold er for diplomingeniørstuderende. I den sidste del af deres uddannelse skal de studerende et semester i praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Praktikken varer 20 uger, svarende til 100 arbejdsdage og er lønnet.
Diplomingeniøruddannelsen, som varer 3½ år, indeholder en obligatorisk praktikperiode på 5 måneder i en virksomhed eller en organisation. Under praktikopholdet skal den studerende opnå en grundig forståelse af de arbejdsmæssige forhold i en virksomhed og af det marked, der produceres og udvikles til. Praktikopholdet er lønnet. Civilingeniørstuderende skal ikke i praktik.